Højt fagligt niveau og grundighed er vores varemærke. Vi gør dagligt vores ypperste, for at leve op til de krav, vores klienter og vi selv stiller til os.
Vi har en særlig ekspertise inden for de arbejdsområder vi beskæftiger os med, hvorfor du som klient altid vil være sikret den mest optimale håndtering af din sag.
^
passion
Vi brænder for det vi laver, hvorfor det falder os naturligt at engagere og dedikere os fuldt ud i de sager, vi vælger at påtage os.
Vi møder altid vores klienter i øjenhøjde, og vi prioriterer ALLE vores sager højt. Vi bestræber os på dagligt at leve op til den tillid, som vores klienter skænker os, ved at lade os varetage deres sager.
^
tilgængelighed
Tilgængelighed er et must, for at kunne yde den service overfor vores klienter, som de fortjener, og efter vores opfattelse har krav på.
Vi er tilgængelige, når vores klienter har brug for det. Begrebet ”sædvanlig arbejdstid” findes ikke i vores verden, hvorfor du altid kan ringe til os, når behovet for advokatbistand måtte opstå.
Undertegnede og mit hold af dedikerede og engagerede medarbejdere fører alt fra små til nogle af landets største og mest profilerede sager indenfor vores felt.
Vi har valgt få arbejdsområder som speciale – til gengæld mener vores klienter, at vi er blandt landets bedste til det vi laver.
Nima Nabipour Advokat (H)
Undertegnede og mit hold af dedikerede og engagerede medarbejdere fører alt fra små til nogle af landets største og mest profilerede sager indenfor vores felt.
Vi har valgt få arbejdsområder som speciale – til gengæld mener vores klienter, at vi er blandt landets bedste til det vi laver.
Et af vores væsentligste arbejdsområder er at føre straffesager som forsvarere.
Vi har mange års erfaring heri, og vores resultater taler deres eget sprog.
Vi repræsenterer dig uanset hvor i landet du måtte befinde dig, og vi er aldrig længere væk end et opkald eller en SMS – døgnet rundt!
Kontakt os, straks politiet retter henvendelse til dig, og benyt dig af din ret til ikke at udtale dig, indtil politiet efterkommer dit ønske om at lade dig tale med din forsvarer.
^
familiemæssige forhold
Vi bistår dig hvad enten det måtte vedrøre sager om forældremyndighed, samvær, bopæl, eller der skulle være behov for udarbejdelse af ægtepagter, testamenter, låneaftaler samt øvrige dokumenter for at sikre familien optimalt.
Vi bistår ligeledes når arven skal fordeles, og boet efter en nærtstående opgøres.Vi står ved familiens side hele vejen igennem den svære tid, og sikrer, at forløbet bliver så gnidningsfrit som muligt.
Kontakt os, for en uforpligtende og gratis drøftelse af din eller din families behov.
^
børnesager
Med indsigt og erfaring i kommunernes sagsbehandling indenfor børneområdet, er vi det rette valg i forbindelse med tvangsfjernelse, bortadoption, hjemgivelse mv.
Vi undersøger nøje, om kommunerne har overholdt lovgivningen, og vil gøre hvad der er nødvendigt, for at hjælpe dig med at opnå det bedst mulige resultat.
Advokatbistanden er gratis, når du og dit barn er involveret i en sag om tvangsfjernelse. Både du som forælder og dit barn, der er fyldt 12 år, har ret til gratis advokathjælp.
^
udlændingeret
Vi rådgiver dig indenfor alle aspekter af dette komplicerede og regeltunge retsområde.
Vores bistand omfatter bl.a. sager omhandlende asyl, familiesammenføring, opholdstilladelse samt arbejdstilladelse.
Vi kender til udlændingerettens kringlede vej igennem systemet og bistår dig og din familie under hele sagens forløb – også hvis sagen skulle ende hos domstolene eller Flygtningenævnet.
Når din sag behandles ved Flygtningenævnet, har du ret til gratis advokatbistand.
Advokat Nima Nabipour repræsenterede klienten i denne langstrakte sag, hvor en ihærdig indsats for at få yderligere materiale frem i sagen og en grundig forberedelse var medvirkende til at klienten blev frifundet. Læs artikel
Advokat Nima Nabipour repræsenterer Britta Nielsen, der er tiltalt for svindel i Socialstyrelsen for 117 mio. kr. Sagen er én af nyere tids mest opsigtsvækkende og omtalte sager i såvel dansk som international presse. Læs artikel
Advokat Nima Nabipour repræsenterede én af de tiltalte i det, der af pressen er døbt som Danmarks største kokain-sag. Syv tiltalte sad varetægtsfængslet i omkring 1 år, og blev alle, efter en langstrakt retssag pure frifundet for at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af 310 kg kokain. Læs artikel
Advokat Nima Nabipour repræsenterer én af de dømte i det, der af pressen er døbt som Danmarkshistoriens største hash-sag. Sagen verserer pt. ved Højesteret, hvor der skal tages stilling til om sagen, grundet anklagemyndighedens mulige påvirkning af vidner, skal starte forfra ved byretten. Læs artikel
I en langvarig sag om omfattende personfarlig kriminalitet i bandemiljøet blev advokat Nima Nabipours klient, efter længere tids varetægtsfængsling, som den eneste, frifundet for samtlige forhold i sagen. Læs artikel
Advokat Nima Nabipours klient var tiltalt for over 100 forhold i denne opsigtsvækkende sag om tidligere medarbejdere hos Telia, som var tiltalt for at have begået bedrageri mv. over en længere periode. Sagen strakte sig over adskillige dage i retten, og endte med at klienten blev frifundet for langt størstedelen af forholdene og således slap for at skulle i fængsel. Læs artikel
Advokat Nima Nabipour repræsenterede én af de varetægtsfængslede i sagen om påståede gruppevoldtægter overfor flere unge piger i Kokkedal. Efter en aktiv forsvarerindsats i forbindelse med afhøringerne af de unge piger, besluttede anklagemyndigheden at løslade alle de fængslede, og opgive sagen mod samtlige sigtede. Læs artikel
Advokat Nima Nabipour repræsenterede den unge mand, der blev bortvist fra sin arbejdsplads for at have deltaget i en Facebookdebat. Klienten fik i denne meget omtalte sag medhold i, at der var tale om en uberettiget bortvisning, ligesom den unge mand på landsdækkende tv fik en undskyldning fra Dansk Supermarked A/S og blev tilbudt sit job tilbage. Læs artikel
Advokat Nima Nabipours klient blev, som den eneste af syv tiltalte, frifundet i sagen om grov vold mod flere personer under anvendelse af knive og slagvåben. Overfaldet mentes at have tilknytning til bandemiljøet og skete ved højlys dag, hvor flere videokameraer filmede hele episoden. Læs artikel
Advokat Nima Nabipour repræsenterede én af de to unge mænd, der var tiltalt for drabsforsøg på Bornholm, ved at have stukket en mand ned, hvorefter denne var i manifest livsfare. Begge de tiltalte blev frifundet for drabsforsøg, og alene dømt for grov vold. Læs artikel
Advokat Nima Nabipours klient var tiltalt for vold og forsøg på vold mod to betjente under nogle uroligheder på Nørrebro. Klienten blev frifundet for samtlige forhold, som skulle være begået over for betjentene. Læs artikel
Advokat Nima Nabipour har Møderet for Højesteret og er højt specialiseret inden for det strafferetlige område. Han har været forsvarer i nogle af landets mest profilerede og spektakulære straffesager i de senere år.
Han har vundet fremtrædende juridiske sejre, hvilket har afstedkommet, at han inden for få år har profileret sig som et af landets mest markante og foretrukne forsvarsadvokater.
Samtidig påtager Nima Nabipour sig dagligt sager, som aldrig når offentlighedens interesse, men som er mindst lige så vigtige og derfor prioriteres på lige fod som de mere mediebevågede sager.
Desuden har Nima Nabipour i flere år undervist i faget Strafferet og Straffeproces på Københavns Universitet, hvorfor han har indgående teoretisk og praktisk indsigt i reglerne på det strafferetlige område.
Med baggrund i anklagemyndigheden har Nima Nabipour ligeledes indgående praktisk erfaring med politiets og anklagemyndighedens måde at tænke og arbejde på, hvilket er en stor fordel i tilrettelæggelsen af forsvaret for klienterne.
Derudover er Nima Nabipour qua sin baggrund i Københavns Kommunes Socialforvaltning også specialiseret inden for det familieretlige område, herunder særligt sager vedrørende forældremyndighed, bopæl, samvær, tvangsfjernelse samt adoption.
Endelig har han stor erfaring med sager vedrørende fast ejendom.
Med Nima Nabipour ved din side er du sikret en grundig, effektiv og passioneret advokat, der ikke lader det være op til tilfældighederne, om en sag falder ud i klienternes favør.
Ekspertise, passion og gennemslagskraft er det der kendetegner advokat Nima Nabipour.
Advokat Karsten Rifbjerg Erichsen har arbejdet ved domstolene i 20 år som dommer (kst) og funktionschef.
Han har været ansat ved flere byretter, Sø- og Handelsretten, Østre Landsret og Højesteret.
Senest har han været chef for retsafdelingen og administrationschef ved Retten i Hillerød.
Advokat Karsten Rifbjerg Erichsen har igennem årene behandlet og afgjort utallige retssager og har således indgående erfaring med straffesager, familiesager og civile sager i øvrigt.
Han har undervist ved Danmarks Domstole og været censor ved jurauddannelsen på Københavns Universitet.
Med Karsten Rifbjerg Erichsen som din advokat er du sikret en advokat, der arbejder dedikeret, grundigt og ordentligt. Det er af stor betydning for et godt resultat at have fuldstændig styr på fakta og juraen, hvilket du kan være sikker på, at advokat Karsten Rifbjerg Erichsen har og fremfører på en troværdig og tillidsvækkende måde.
På baggrund af Karsten Rifbjerg Erichsens mangeårige erfaring fra domstolene ved han, hvad dommerne lægger vægt på ved afgørelsen af sagerne, hvilket unægteligt gavner de klienter, han repræsenterer.
Dedikation, grundighed og ordentlighed kendetegner advokat Karsten Rifbjerg Erichsen.
Advokat Samer Younes har afsluttet såvel sin juridiske bachelor- og kandidateksamen på Århus Universitet med et af de højeste snit på årgangen og har i en længere årrække været ansat hos anklagemyndigheden ved både Sydøstjyllands og Syd- og Sønderjyllands Politi.
Advokat Samer Younes har igennem sin tid som anklager gennemført utallige hovedforhandlinger i såvel små som større straffesager og har derfor en stor praktisk erfaring og et unikt kendskab til sagsgangene og håndteringen af straffesager. Samer kender således politi- og anklagemyndighedens arbejde indgående – alt sammen til gavn for vores klienter.
Herudover har Advokat Samer Younes undervist i strafferet på Aarhus Universitet, hvorfor han besidder en stor teoretisk viden, der kommer til udtryk som et praktisk værktøj allerede fra straffesagens start.
Advokat Samer Younes’ unikke drive, faglige ballast og detaljeorienterede tilgang til enhver sag, vil uden tvivl komme klienterne til gavn.
Advokat Samer Younes taler udover dansk og engelsk flydende arabisk og beskæftiger sig primært med straffesager og familieretlige sager.
Dedikeret, detaljeorienteret og analytisk stærk kendetegner Advokat Samer Younes.
Advokat Martin Due Lomholdt har Møderet for Landsretten og har igennem flere år specialiseret sig indenfor alle typer af straffesager. Han fører alt fra små til nogle af de mest omfattende sager her i landet og hans resultater taler deres klare sprog.
Advokat Martin Due Lomholdt følger nøje politiets efterforskning og holder altid klienten orienteret. Martin er endvidere ikke bange for at gå imod politiets og anklagemyndighedens synspunkter under sagen, og du vil som sigtet eller tiltalt altid føle dig tryg, når du har Martin ved din side i retten.
Samtidig beskæftiger Martin sig med sager indenfor familieretten, herunder samvær, forældremyndighed og bopæl og møder også i anbringelsessager i Børn- og Ungeudvalget, Ankestyrelsen og retterne.
Advokat Martin Due Lomholdt sætter en ære i at være tilgængelig for sine klienter og graver sig dybt ind i sagens juridiske problemstillinger for at tilrettelægge den bedste strategi sammen med klienten.
Tilgængelig, grundig og ihærdig kendetegner advokat Martin Due Lomholdt.
Advokat Linnea Steen Bluitgen styrker kontoret med sin ekspertise indenfor bl.a. strafferet, familie- og børnenet samt erhvervsretlige forhold.
Advokat Linnea Steen Bluitgen har i en årrække fungeret som dommer og er uddannet i nogle af landets største advokathuse.
I tilgift til sin juridiske karrierevej har advokat Linnea Steen Bluitgen læst journalistik, hvilket giver hende særlige kompetencer til at rådgive klienter, der får brug for hjælp til pressestrategi og pressehåndtering i øvrigt.
Endelig har hun stor erfaring i førelse af konkurs- og injuriesager.
Når klienter henvender sig til advokat Linnea Steen Bluitgen, kan de være sikre på, at de får en advokat, som – uanset sagens karakter og størrelse – forbereder sig grundigt og møder dig i øjenhøjde. Hun lægger særlig vægt på at være tilgængelig for sine klienter og deres familier.
Faglighed, grundighed og fordomsfri dedikation kendetegner advokat Linnea Steen Bluitgen.
Advokatsekretær Charlotte Holmgaard har over 25 års erfaring inden for det strafferetlige område, og har tidligere arbejdet hos nogle af landets fremtrædende forsvarsadvokater.
Charlotte Holmgaard har indgående kendskab til domstolenes, politiets, anklagemyndighedens og kriminalforsorgens struktur, processer og arbejdsmetoder.
Charlotte Holmgaard bistår med at arrangere besøg i arresthuse og sikrede insitutioner for klienternes pårørende, og vil løbende holde dem orienteret om sagens forløb. Hun vil ligeledes stå for at indkalde klienterne til møde forud for hovedforhandlingerne i retten.
Charlotte Holmgaard har derudover stor erfaring med køb/salg af fast ejendom, ligesom hun i adskillige år har beskæftiget sig indgående med familieretlige forhold, herunder i forbindelse med udarbejdelse af ægtepagter, testamenter, lånedokumenter, behandling af dødsboer, bodeling i forbindelse med skilsmisser mv.
Der findes ingen advokatsekretær i branchen, der har så stor passion for klienterne og deres sager, og som er tilgængelig over for klienterne i alle døgnets timer.
Med Charlotte Holmgaard på holdet, er advokatfirmaet beriget med en medarbejder, der altid yder sit ypperste for at sikre, at klienterne i forløbet op til hovedforhandlingen løbende orienteres om sagens status og gang, og er behjælpelig med de eventuelle praktiske spørgsmål, der måtte opstå undervejs.
Samtidig er Charlotte Holmgaard kontorets velkendte stemme udadtil, når politiet, retterne, ejendomsmæglerne og andre professionelle aktører skal kontaktes, for at sikre klienterne det mest optimale flow i sagerne.
Engagement, passion og fingerspitzengefühl kendetegner Charlotte Holmgaard.
Kontakt os, såfremt du ønsker at høre nærmere om mulighederne for repræsentation i din sag af en af vores advokater.
vores domicil
Rolighedsvej 11, 1. sal DK – 1958 Frederiksberg C Telefon: 61 33 00 43
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Ved at klikke på “Accepter alle”, accepterer du brugen af alle cookies. Du kan også klikke på "Cookie indstillinger" til at vælge hvilke cookies der må bruges.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional
11 months
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy
11 months
The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.